156Anzahl anzeigen
2m 49sLänge
0Bewertung

Borgmestre fra en række af landets klimakommuner måtte op at stå på spaderne, da de 23. marts skulle plante et ’borgmesterbryn’ i den kommende skov lige nord for Slagelse. Det var Danmarks Naturfredningsforening, der afholdt klimamøde i Slagelse, og så var jo oplagt at bede borgmestrene om en hjælpende hånd. Elever fra Landbrugs- og Gartnerskolen på Selandia erhvervsrettede uddannelser i Slagelse deltog også. 300 hektar skov- og naturområde på vej i Slagelse Den kommende skov i Slagelse er med til at spare CO2. Når hele skoven er 25 år, har den optaget 37.000 tons CO2 fra atmosfæren. Klimakommunerne har aftalt med Danmarks Naturfredningsforening at reducere CO2-udledningen med to procent om året, og i dag er 77 af de 98 danske kommuner med i ordningen. Det er Naturstyrelsen der står for skovrejsningen i samarbejde med Slagelse Kommune. Over en årrække vil et 300 hektar skov- og naturareal skyde op. Du kan læse mere om projektet på Slagelse Kommunes hjemmeside Link: http://www.slagelse.dk/om-kommunen/projekter/klima-og-baeredygtighed/skovrejsning